Kjære venner, her slutter min vei 

i en job som jeg langt fra er lei,

“But the Show must go on”!

(hvis jeg kan si det så’n)

når med dette, jeg takker for meg!!

Vi har elsket din smakk, smakk, smakk, smakk
og din jubel når svenskene sprakk.
Nå er den tid forbi
og vi kan bare si:
“Kjære Jon, 1000 HJERTELIG TAKK!”

Bestilles her

  • Hjem
  • Nettstedskart
  • Kontakt oss
  • RSS feed

Der var selvfølgelig.....

....DERFOR!

Infantino og FIFA kan glemme

ALT om hvem, der er «fodboldens stemme»!

Vi er røde og hvide

Det er KLART vi vil skide

på VM og Trump - vi bli’r HJEMME!

 

Jes Dorph-Petersen skrev dette lige efter nederlaget mod tjekkerne:

PRAGmatisme 

Landsholdet skal som bekendt ikke til VM i fodbold.

Det er selvfølgelig trist!

Men på den anden side slipper vi for:

• at stå op klokken 03:30 for at se Danmark spille 0-0 mod Sydkorea efter “en taktisk præget kamp med vægt på de defensive kvaliteter”.

• at skulle spise VM-Snøfler i limited edition med en smag af jalapeños.

• at bruge 899 kroner på en lidt for stram VM-landsholdstrøje i rød nylon med 13 plastic-logoer og en mærkelig krave fra Hummel.

• fotografier på Instagram af en storsmilende Mette Frederiksen i sit køkken iført bøllehat fra DBU.

• at høre utallige nye fodboldsange med dårlige rim a la: “Sejre i stimer - for drengene og Riemer” samt “Vi er go’ - vi er go’ - vi vinder i Mexico”.

• reportager fra landsholdstruppens hotel i Guadalajara, hvor journalister tvinger spillerne til at fortælle, hvem af dem, der er bedst til at spille bordtennis - hvem, der spiser mest fra buffet’en - og hvem, der ifølge værelseskammeraten snorker højest om natten.

• sombreroer fabrikeret i Taiwan på slagtilbud i LIDL, Jem & Fix, Netto, Bauhaus, Føtex, Super Brugsen og Min Købmand.

• rundspørger i B.T., hvor kendte mennesker står med et glas hvidvin til premieren på Cirkusrevyen og uden synderlig forstand på fodbold udtaler, at Danmark nok kommer i semifinalen.

• komplicerede matematiske udregninger om, hvordan Danmark kan komme videre fra puljen med en sejr i sidste kamp mod Mexico - selvom de første kampe er endt 0-0 og 1-1 på to dødboldsituationer.

• endeløse debatter om, hvorvidt det danske landshold burde være blevet væk alligevel i protest mod Donald Trump. 

 

God sommer